Skoleråd

Vil du være med til at præge dit barns skole?

Nu får du en større mulighed for at være med til at præge dit barns hverdag og fremme trivslen.
Vi har brug for forældre, der vil være med til at gøre vores børns skole til et endnu bedre sted. Vi skal skabe tættere samspil mellem forældre, børn og skole. Tanken er at vi også skal inddrage det lokale foreningsliv på en måde, så vi kan gøre hverdagen mere spændende og alsidig for alle samt skabe et større fællesskab i vores lokalsamfund.
Med andre ord har vi brug for en initiativgruppe – et skoleråd, der arbejder sammen med skolebestyrelsen og ledelsen med udviklingen af vores lokale skole og hverdagsmiljøer.
Initiativerne finder skolerådet selv frem til. Det kunne være:

  • At planlægge motionsdagen eller Rynkebyløbet med lokalområdet og inddrage borgere/erhvervsliv f.eks. væskedepoter og aktiv deltagelse.
  • At lave samarbejde med f.eks. lokale gymnastikforeninger om turneringer, morgenfodbold, uddannelse af ældre elever til at skabe aktiviteter for yngre elever i daginstitutioner, skole eller SFO.
  • At lave initiativer ude i byen, således at plejecentret, Geomuseet, Biokanten eller kirken blev inddraget.

Skolerådene skal bestå af forældre fra indskoling, mellemtrin og udskoling, repræsentanter fra elevrådet samt skolens afdelingsledere. I bestemmer mødefrekvensen alt efter jeres behov og opgaver.

Er du interesseret eller har du spørgsmål så ring/skriv til skolernes afdelingsledere.

Hilsen Skolebestyrelsen 5-Kløverskolerne.


VORES BØRN - VORES SKOLE - VORES ANSVAR

Billede