Beskrivelse af mellemform for 0. - 3. klasse på Hylleholt Skole

Mål

  • Eleverne skal bevare tilknytningen til skolen og almenklassen.
  • Eleven skal have redskaber/værktøjer til at indgå i større sociale fællesskaber.
  • Eleven skal have redskaber/værktøjer til at indgå i læringsfællesskaber i almenklassen
  • Eleven skal have styrket sine personlige kompetencer
  • Eleven skal have styrket sine faglige kompetencer
  • Eleven skal have styrket sine selvreguleringsværktøjer

Pædagogik

Der tages udgangspunkt i en pædagogik, der bygger på kontinuitet, forudsigelighed og genkendelighed.Der tages udgangspunkt i Faxe Kommunes overordnede børnesyn (Børn gør det godt når de
kan), og der vil være et særligt fokus på relationsarbejdet mellem medarbejdere og elever.

  • Der arbejdes med tydelig stilladsering i forhold til faglig, social og personlig udvikling
  • Der er handleplaner med konkrete mål for hver periode
  • Der arbejdes både på et mindre hold og med understøttelse ind i almenklassen

Målgruppe

  • Elever der er i emotionelle vanskeligheder eller er udfordret på de eksekutive funktioner
  • Elever hvor vanskeligheder eksempelvis kommer til udtryk i adfærden i form af koncentrationsproblematikker, impulsivitet, vanskeligheder med behovsudsættelse eller udadreagerende handlinger.
  • Elever som har brug for hjælp med emotionel- og adfærdsregulering
  • Elever med svag skoletilknytning eller elever som er i risiko for at udvikle en svag skoletilknytning

Samarbejde

  • Handleplanen udarbejdes i samarbejde mellem almenklassens lærere, forældrene og den medarbejder som har ansvaret for mellemformstilbuddet.
  • Det forventes at almenklassens lærere deltager i evalueringsmøder med lærerne i Mellemformen i forhold til elevens handleplan.
  • Det forventes at almenklassens lærere deltager i opstarts- og statusmøder med forældre og medarbejderen i mellemformen.
  • Lærerne i almenklassen sikrer, at eleven har et fagligt basismateriale / træningsmateriale liggende i Mellemformen
  • Medarbejderne i Mellemformen tilrettelægger undervisningen efter den enkelte elevs faglige niveau
  • Medarbejderne i Mellemformen er ansvarlige for udarbejdelsen af materialer til social- og personlig udvikling
  • Medarbejderne i Mellemformen samarbejder med PPR og de lokale trivselsteam.
  • Medarbejderne i Mellemformen skal i fællesskab med lærerne i almenklassen stå for kontakten og samarbejdet med forældrene

Periode

Der vil henover skoleåret være flere lokale visitationer på Østskolen, hvor der kan visiteres nye elever til tilbuddet. Her skal også ske en revurdering af forholdet mellem antal timer i Mellemformen og antal timer i almenklassen for de elever, som går i ordningen.
Eleverne er visiteret til Mellemformen for et skoleår af gangen.
Skolestartere visiteres fra 1/5