Trivselsfag

Trivsel og læringsmiljøer

På Rolloskolen arbejder vi systematisk med udvikling af det gode læringsmiljø og fremme af den gode trivsel. Det gør vi blandt andet i faget ”Dit liv - dit valg”, som vedrører trivsel i skole og fritid.

I faget har vi fokus på

  • at styrke elevernes oplevelse af at være en del af et større fællesskab
  • at øge deres forståelse for egen betydning i fællesskabet 
  • at forberede dem på de krav og forventninger, de møder i de fællesskaber, de skal indgå i, når de forlader folkeskolen.

Målene for faget er beskrevet efter 3., 6. og 9. klasse inden for kategorierne personlige, sociale, fysiologiske og praksisfaglige kompetencer, og kan læses i folderen nedenfor.